Cloudflare er din vej til et hurtigere og mere sikkert website

Cloudflare er en netværksservice for både små og store virksomheder, som kan optimere din hjemmesides sikkerhed. 

Det gør den blandt andet ved at modarbejde, at din internetserver bliver overbelastet og angrebet af hackere samt ved at forhindre spam og lignende trusler.

Ved hjælp af cacheteknologi kan den også gøre din hjemmeside hurtigere og mere pålidelig.

Hvordan kan Cloudflare hjælpe din forretning?

Cloudflare fungerer som en omvendt proxy, hvilket vil sige, at det er mellemleddet mellem en bruger og et givent website.  

Det er en eminent tjeneste, som sørger for en velfungerende side, der loader hurtigt og performer godt, så dine besøgende ikke hopper væk fra din side af tekniske grunde.

Det gør den blandt andet ved at forhindre såkaldte DDoS-angreb og oprette cache-versioner af dit indhold på tværs af internationale servere. På den måde tilbydes hurtige responstider til dine hjemmesidebesøgende. 

Ved hjælp af ét dashboard har man adgang til og overblik over alle Cloudflares services.

Fordele ved at bruge Cloudflare

Sikkerhed

Undgå forskellige trusler til din hjemmeside som spam, bots og cyberangreb, især de såkaldte DDoS-angreb. 

Hastighed

Ved hjælp af deres DNS-server (DNS = Domain Name Service) tilbydes nogle af de bedste responstider på markedet.

Billedoptimering

Det er muligt at optimere billeder på hjemmesider ved hjælp af avanceret teknologi, som kan reducere filstørrelsen væsentligt.

Hvad er DDoS-angreb?

DDoS står for ‘Distributed Denial of Service’. Et DDoS-angreb er et bevidst digitalt angreb, hvor der sendes mange anmodninger til en bestemt internetadresse eller IT-udstyr såsom firewalls, routere eller lignende.

Den pågældende internetserver belastes derved så betydeligt, at hjemmesiden bliver ekstremt langsom og oftest bliver sat midlertidigt ud af funktion, så den ikke kan tilgås. 

Angrebet foretages fra en masse computere eller internetenheder, som på den måde skaber den store overbelastning for serveren og får den til at bryde sammen.  

Cloudflare kan forhindre disse DDoS-angreb ved hjælp af en række sikkerhedsfunktioner, herunder captchaer, samt beskytte mod nedetid ved at trække på deres store servernetværk.

Karsten Madsen - Projektleder i Efiware

Vil du høre mere om, hvordan vi kan løfte din online forretning til nye højder med Cloudflare

Så er det Karsten, du skal have fat i!

Det er ganske uforpligtende at tage kontakt til os – vi giver gerne både en kop kaffe og et godt råd med, om ikke andet.

Karsten Klinker Madsen
Projektleder