Du ved nok allerede, at hastighedsoptimering er vigtigt, når nu du er havnet på siden her.
Eller måske vil du bare gerne vide mere om, hvad hastighedsoptimering er, hvorfor det er vigtigt, og måske lidt om hvordan man gør?
Uanset hvad er du kommet til rette sted.
Hastighedsoptimering er optimering af hastigheden på en hjemmeside eller i en webshop. Det er i hvert fald den type hastighedsoptimering, vi vil fortælle lidt om her – så hvis du er ude efter en guide til at tune din knallert, må du hoppe ud på Google igen og skrive en lidt skarpere søgefrase…
Når vi siger hastighedsoptimering, kan man vende det på to måder: Du kan få gjort dit site hurtigere, eller du kan nedbringe din indlæsningshastighed.
Din indlæsningshastighed skal både være god, når man klikker ind fra en ekstern side (fx Google eller Facebook), og den skal være god internt på din side – altså når man klikker fra forsiden og ind på et produkt eller en artikel.
Der findes et lettilgængeligt værktøj, som de fleste kender og bruger. Nemlig Google Pagespeed Insights. Det er Googles gratis analyseredskab, som giver dig en rating fra 0-100 både for desktop- og mobilversionen af din webshop eller dit website.
Googles analyseværktøj er ikke den eneste måde at vurdere dit websites hastighed på. Og hastigheden bliver i øvrigt ikke målt – den bliver beregnet.
Derfor kan den faktiske oplevelse godt være markant anderledes i virkeligheden, end hvad Google måske umiddelbart vurderer den til. Men Google giver en god rettesnor at gå efter, og giver samtidig værdifuld viden og feedback om problemer på dit site.
Tip: Besøg dit website i inkognito tilstand fra både din telefons og din computers browsere for at få en fornemmelse af, hvor hurtigt siderne rent faktisk læses ind.
Her er de vigtigste fordele ved at have styr på sin hastighed
Det er ikke sikkert, at dine kunder lægger mærke til det, hvis din shop kører hurtigt – men de lægger helt sikkert mærke til det, hvis den ikke gør. Og så smutter de over til din konkurrent i stedet.
En god indlæsningshastighed fører mange gode ting med sig – og de ting fører hver især flere konverteringer med sig. Derfor er det oftest en rigtig god investering at arbejde med sin webshops hastighed.
Ud over at øge antallet af konverteringer, ser vi også, at øget hastighed også har en positiv effekt på størrelsen af de enkelte ordrer. Flere kunder, som hver især køber mere – what’s not to like?
Indlæsningshastighed er ét ud af 200 parametre, som Google lægger vægt på, når de vurderer, hvem der skal vises i toppen af søgeresultaterne. Øget hastighed kan altså have en god effekt på din SEO.
I 2018 besluttede Zalando sig for at sætte alle sejl ind på at forbedre deres kæmpestore webshops hastighed.
Deres dygtige udviklere lykkedes med at forbedre sitets hastighed med 25 % over en periode på 5 måneder.
Deres egne målinger viser, at når indlæsningshastigheden forbedres med 0,1 sekund, stiger omsætningen med 0,7 %.
Det betyder, at hvis du kan forbedre din indlæsnings-hastighed med 1 sekund, kan du øge din omsætning med 7 %
OBS: Efiware kan ikke tage æren for dette arbejde!
Forestil dig cockpittet i et fly. Der er ret mange knapper af trykke på. Sådan er det også med dit websites hastighed. Der er rigtig mange ting, man kan skrue på, for at optimere hastigheden. Det er dog ikke lige avanceret det hele.
Det er blevet sagt og skrevet mange gange – for mange og for store billeder vejer meget og gør din hjemmeside eller webshop langsommere.
Det handler naturligvis om at finde den rette middelvej. Der skal ikke være for få billeder – men se alligevel, hvor få, du kan nøjes med. Kvaliteten skal ikke være for lav, for det ser sjusket ud – men prøv dig frem med forskellige formater og kvaliter. Der er meget at hente på denne front.
Over tid får man ofte prøvet mange ting af – plugins, widgets og gode idéer, som enten ikke virker, eller som man ikke får udnyttet. Det bliver i stedet til rod.
Ved at rydde op, frigiver du plads og trimmer din hjemmeside eller webshop, så den bliver lettere, og dermed fylder mindre, når den skal indlæses. En let krop løber hurtigere.
Hosting er en ting, som det er dejligt at spare penge på. Men pas på med at vælge en for billig løsning. Det behøver ikke koste en formue – men det behøver heller ikke at være noget nær gratis. Vælg mellemvejen – så får du typisk en markant bedre løsning, som også giver din hjemmeside eller webshop en bedre og mere stabil performance.
Ud over de lavesthængende frugter, som du selv kan plukke, når det gælder hastighedsoptimering, er der alle de tekniske parametre, som de fleste vælger at få webudviklere som os til at kigge på.
Teknisk hastighedsoptimering er for eksempel:
Vi kan naturligvis også hjælpe med ting som billedkomprimering og oprydning. Men det er et sted, du med fordel kan spare, for det kræver ikke den store tekniske kunnen at gøre selv.
Få jeres IT-systemer til at snakke sammen. Fordel: I sparer tid og minimerer antallet af manuelle fejl. What’s not to like?
Det er svært at finde dygtige og pålidelige udviklere. Den gode nyhed er, at du ikke behøver lede længere. Vi har dem her.
Har du brug for rådgivning og sparring til din e-commerce-løsning? Vi deler gerne ud af vores erfaringer og viden på området.
Så tøv ikke med at tage fat i mig!
Det er ganske uforpligtende at tage kontakt til os – vi giver gerne både en kop kaffe og et godt råd med, om ikke andet.
Casper Rasmussen
CTO
Tøv ikke med at række ud. Det er ganske uforpligtende, og vi bider ikke.
Gå ikke glip af nyt – følg os:
Medlem af IT-Branchen