{Hvorfor Efiware?}

Vi er ikke de rigtige for alle

Og dog.

I princippet kan vi levere solide, digitale løsninger til alle.

Så hvorfor skal du vælge os?

Her kan du blive klogere på, hvorfor du skal vælge os til et samarbejde.

Og hvorfor du måske ikke skal.

Er du i tvivl om, hvad vi kan hjælpe med?

Det giver selvfølgelig slet ikke mening at overveje, om det skal være os eller ej, hvis du er i tvivl om, hvad vi overhovedet kan hjælpe med. Så for at gøre det helt tydeligt, har vi lavet to lister:

Det vi kan

Vi kan blandt andet hjælpe med:

  • Projektstyring: Vi kan være jeres digitale bygherrerådgiver
  • Webudvikling, fx udvikling af komplet e-handelsløsning
  • Integrationer mellem systemer, fx mellem lager- og ordrestyring.
  • Tekniske kravspecifikationer
  • Teknisk rådgivning

 

Hvis du vil vide mere om, hvad vi er gode til, kan du læse videre her: Vores services.

Det vi ikke kan

Vi er ikke eksperter i:

 

Ovenstående bliver ofte forbundet med webudvikling, men er altså ikke det, vi kan hjælpe dig med.

Vi har dog en masse dygtige fagfolk i vores professionelle netværk, som vi gerne henviser dig til ved disse dele af dit projekt.

Vi er ikke en postordrevirksomhed. Eller en webshop. Vellykkede løsninger leverer ikke sig selv. Der skal nemlig to til en god tango. Og hvornår er en tango god? Når der er kemi og passion. Sådan ønsker vi at vores samarbejder skal være.

Vi er realister - for alles skyld

Vi kan lige så godt være ærlige fra start:

Vi kan hjælpe mange, men ikke alle. Vi kan også hjælpe med meget, men ikke med alt. Så selvom vi har ja-hatten på, siger vi ikke ja til alle projekter. Og selvom vi gerne ville kunne alt i hele verden, synes vi også, at det er sundt at kende sine begrænsninger.

Vi har ikke nogen interesse i at love mere, end vi kan holde. Hvis vi fx vurderer, at vi ikke har de rette kompetencer til at løse din opgave, sender vi dig hellere videre.

Det er heller ikke sikkert, at vi vil levere den løsning, du beder om. Hvis vi fx vurderer, at det, du egentlig beder om, ikke er det, du i virkeligheden gerne vil have – eller som kan indfri dine forventninger.

Når det er sagt, har vi selvfølgelig mange grunde til, hvorfor du skal vælge os…

Nogle af de gode grunde til at vælge os

Andre der har valgt os

{Sådan arbejder vi}

Fra tanke til realistisk virkelighed

Når du tager fat i os, hjælper vi dig meget gerne med behovsafklaring, rådgivning om valg af teknologier og planlægning af det endelige projekt. Det gør vi med udgangspunkt i dine krav og dit mål med projektet.

Du har nok et budget, en tidsplan og en lang række krav til æstetik og funktion. Og så har du nogle mål og ambitioner for, hvad du skal opnå med det færdige resultat. Effektivisering og øget omsætning står som regel øverst på ønskelisten. Alle disse ting skal gå op i en højere enhed.

Hvis vi er de rigtige til at føre jeres visioner fra whiteboardet og ud i virkeligheden, er vores kompetente udviklere klar til at bygge dit projekt. Både hvis det skal bygges fra bunden, og hvis eksisterende forretningssystemer skal tilpasses og integreres.

Men lad os starte med den behovsafklaring – vi tager hellere end gerne en uforpligtende kop kaffe sammen og hører nærmere om jeres projekter. Du risikerer allerhøjest at få en gratis omgang sparring og lidt gode råd med på vejen – og er du heldig finder du en rigtig god samarbejdspartner til alt det der digitale.

Den agile udviklingsproces

Design

Den indledende fase står på behovsafklaring og design. Den ønskede løsning designes, der udarbejdes kravspecifikation og vi lægger en plan.

Byg

Vi bygger den løsning, der er blevet udtænkt og designet i forrige fase. Byggeprocessen er agil og foregår i små bidder.

Test

Alt, hvad der bliver bygget, bliver løbende testet. Både af os og af jer. Vi indbygger desuden såkaldte unit tests, der automatisk kan teste flows.

Retur

Design-byg-test fasen er en cirkulær proces, der genstartes undervejs – selvfølgelig afhængig af projektets størrelse. 

{Vores værdier}

Er vi de rette udviklere og rådgivere for jer?

Hvad er vigtigt for dig og din virksomhed, når I vælger en teknisk sparringspartner?

Følgende værdier er i højsædet hos os:

  • Ærlighed: Vi fortæller dig det, vi synes, og ikke nødvendigvis det, du helst vil høre.
  • Pålidelighed: Vi bryder os ikke om at love mere, end vi kan holde.
  • Tilgængelighed: Vi er her for dig. Hvor skulle vi ellers være, kunne vi fristes til at sige.
  • Menneskelighed: Vi er almindelige mennesker, ligesom dig. Nede på jorden og i øjenhøjde.
  • Oprigtighed: Vi mener det, vi siger (og siger det, vi mener, jvf. første punkt).
  • Åbenhed: Vi har ingen interesse i at binde jer i mærkelige aftaler eller holde data m.m. fra jer.
  • Samvittighed: Vi vil gerne sove godt om natten, og det gør vi, fordi vi efterlever ovenstående.

Det lyder måske en smule “fløde” – for os handler det om ordentlighed. Hvis det også er nogle vigtige egenskaber for dig, når du skal vælge en sparringspartner, så er vi sandsynligvis på bølgelængde. Og det er da et godt udgangspunkt for et samarbejde.

Vi håber, du er blevet mere afklaret omkring, hvorfor du skal vælge os. Eller om du skal.

Tania Tørnæs Rasmussen - Marketingansvarlig i Efiware

Skal det <måske> være os?

Bare rolig. Det er ganske uforpligtende at tage kontakt til os for at høre nærmere. Vi bider ikke – allerhøjest i et stykke kage. Og vi giver gerne en god kop kaffe til! Det kunne faktisk godt risikere at blive lidt hyggeligt.

God stemning er selvfølgelig ikke nok. Vi sørger også for at give et godt råd eller to med på vejen – om ikke andet! Håber vi ses.

Tania Tørnæs Rasmussen
Projektleder