Jubii, vi er månedens partner hos Storyblok! Inden vi dykker ned i vores begejstring, så lad os lige starte med at kigge lidt nærmere på Storyblok.
Kort om Storyblok
Det er et østrigsk firma grundlagt i 2017, som har lanceret et såkaldt headless CMS, som er utroligt brugervenligt for både udviklere og marketingfolk. De har omkring 1000 partnere verden over og er i heftig vækst.
Et headless CMS står for headless content management system. Kort sagt vil det sige, at backend og frontend ikke er fastlåste som ved et traditionelt CMS. Og det giver langt større fleksibilitet.
Hvis du har brug for en lille opfrisker i forhold til, hvad det helt nøjagtigt betyder, og hvad fordelene ved at anvende et headless CMS er, kan du læse meget mere i et af vores andre blogindlæg lige her.
Månedens partner og de første danske partnere
Vi er månedens partner hos Storyblok, og det indebærer, at de sætter fokus på vores virksomhed i løbet af april måned på deres platforme. Så følg med på deres hjemmeside og deres LinkedIn, hvis du har lyst til at vide mere og følge med i vores rejse.
Efiware er desuden som det første danske firma blevet partnere hos Storyblok! Vi er meget begejstrede!
Det kan måske være svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv beskæftiger sig med udvikling. Men i udviklerverden svarer det ca. til at være de første til at forhandle Nutella i landet – og derfor er der altså god grund til begejstring.
At vi er blevet partnere betyder, at Storyblok er den headless CMS-løsning, som vi tilbyder hos Efiware, når kunder efterspørger en sådan løsning. Eller hvis de oplever problemer af den ene eller anden art med deres nuværende CMS-setup og håndtering af deres indhold på forskellige platforme. Lad os dykke lidt ned i nogle af systemets egenskaber og fordele.
Hvorfor vi er så glade for Storyblok
Grunden til vores begejstring skyldes først og fremmest, at Storyblok er et fantastisk produkt, som vi er superglade for at arbejde med. Derudover er det et værktøj, som er nemt at implementere og anvende sammen med andre teknologier. Og det giver mulighed for stor frihed og kreativitet i forhold til at designe hjemmesider.
Både for udviklerne og for dem, der står for at håndtere indhold til hjemmesiden. Og det er netop en af de unikke ting ved Storyblok. Mange headless CMS’er appellerer nemlig ofte mest til enten udviklere eller marketing- og kommunikationsmedarbejdere.
Storyblok er også unikt på den måde, at det fungerer sammen med alle programmeringssprog og teknologier. Det har nemlig sit eget API, og API’er kan fungere med alle kodesprog. Et API kan sammenlignes lidt med en tolk.
Når et system eller en teknologi har et API, bliver det i stand til at kunne snakke med alle. Og netop derfor er det fleksibelt og fordelagtigt at anvende for udviklere. Fordi de har meget frie hænder til at kunne kode frontends til forskellige platforme – altså hvordan brugerne oplever og ser platformene.
For marketingfolk er en af fordelene ved Storyblok, at det er nemt at sætte sig ind i teknologien og tilføje/ændre indhold. På den måde bliver man nemt ret selvkørende i systemet, efter det er implementeret.
Storyblok er et sublimt værktøj til at lave kreative hjemmesider, landingpages og kampagner. Det opdagede vi for alvor i vores projekt med Supervin.dk. Efter vi implementerede Storyblok for dem, fik de mulighed for at lave en meget mere levende og engagerende hjemmeside.
Du kan læse mere om Supervin-casen, og hvordan Storyblok var med til at gøre en kæmpe forskel for virksomheden lige her.
Et nyt og fordelagtigt CMS
Vores udviklere er generelt glade for at anvende Storyblok, fordi det er så fleksibelt et redskab. Det er også nemt for kunderne selv at bruge, efter det er sat op for dem. Og dermed kræver det færre ressourcer i forhold til vedligeholdelse for både kunderne og os. De kan nemlig selv oprette landingpages og lave andet indhold uden vores hjælp.
Selve implementeringsprocessen er også forholdsvis nem, fordi det ikke er nødvendigt at omskrive hele setuppet. Systemet kan tilføjes til det eksisterende setup. Og derefter er det ret intuitivt for kunderne at anvende. Og vi står selvfølgelig til rådighed, hvis de har brug for det.
I modsætning til andre headless setupper er Storyblok altså i vores optik langt mere fleksibelt og intuitivt. Og det gør det til en fryd at arbejde i for vores udviklere. Det er også en af grundene til, at vi er store fans af systemet og gerne vil være partnere hos dem og anbefale systemet til vores kunder.
Der er mange, som kan have gavn af at integrere dette fordelagtige system. Især hvis man gerne vil lave mere kreativt indhold til sine platforme og vil have større bestemmelse ift. layout. Det giver en langt større fleksibilitet med et sådant setup.
Derfor er vi meget stolte af at være månedens partner. Og vi glæder os til at arbejde meget mere med dette fabelagtige værktøj.
Hvis du er blevet lidt lun på idéen om at integrere Storyblok i dit digitale setup, så slå endelig på tråden. Så tager vi en uformel snak.