Fullstack udvikler

Frontend, backend og det imellem?

Er du en dygtig og passioneret fullstack-udvikler? Har du lyst til at være en del af et kompent og dedikeret team af udviklere? Vil du have stor frihed i dit arbejde og masser af spændende opgaver at løse? Så læs lige med her – måske har vi et godt tilbud til dig.

Drømmer du om et federe job?

Vil du også gerne…

✔ have det sjovt, når du går på arbejde?

✔ have dygtige kolleger at sparre med?

✔ arbejde med moderne teknologier?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er der en stor chance for, at du passer godt ind i vores team. Hos Efiware er vi nemlig en flok glade nørder, som er meget passionerede omkring vores arbejde. På kontoret er der god stemning og en god sammenhæng mellem frihed og ansvar.

Lige nu står vi dog med en positiv udfordring: Vi har pænt travlt. Det betyder, at vi mangler en ny kollega til at være med til at løse de mange opgaver. Vi søger derfor en erfaren frontend-udvikler, som både kan bidrage til den gode stemning, og som kan være med til at føre projekterne i hus.

Hvilke teknologier skal du arbejde med?

Hos Efiware er vi glade for at arbejde med både nyere og klassiske teknologier, når vi leverer solide og effektive e-commerce-løsninger til vores kunder (blandt meget andet). Som udvikler hos Efiware kommer du til at arbejde med eksempelvis:

→ Back-end programmering (PHP / GraphQL / Symfony / Laravel / Magento)

→ Front-end programming (React /Angular /JavaScript / HTML/ CSS (+ LESS/ SCSS))

→ Mobilløsninger (Ionic)

→ Databaser (MySQL)

Det er ikke et krav, at du er 100 meter-mester til dem alle sammen, men vi regner med, at du har et grundlæggende kendskab til de fleste af dem.

Hos Efiware spiller vi på hendes styrker, så du kommer til at arbejde mest med det, du har flair for.

Hvordan er det at arbejde hos Efiware?

Som udvikler i en mindre virksomhed tør vi godt garantere dig, at du bliver en central del af virksomheden. Her er både plads til platte ordspil og tid til fordybelse. Du vil opleve, at der altid er mange spændende projekter i gang. Vi bruger ikke bureaukratiske arbejdsgange – i stedet handler vi på vores gode idéer og lærer af vores fejl undervejs.

Hos Efiware kan du se frem til:

→ Kompetente kolleger og god stemning på kontoret

→ Fleksible mødetider og mulighed for at arbejde hjemmefra

→ Stor indflydelse på egne opgaver og at blive hørt

→ Attraktiv arbejdsplads i Egå (8 km fra Aarhus C), som er nem at komme til

→ Sociale arrangementer

Du kommer til at arbejde i et team af dygtige udviklere og referere direkte til vores CTO, Casper.

Sociale aktiviteter og fredagshygge

Hver fredag skiftes vi til at stå for fredagshyggen for hele teamet. Nogle tager sin playstation med og holder FIFA-turnering, andre tager hjemmebrygget øl med til ølsmagning og andre vælger at lave noget helt tredje. Nogle gange spiller vi gamle computerspil, starter en Minecraft-server eller nørder med IoT devices. En gang om måneden forsøger vi at komme ud af huset og lave noget sammen – såsom bowling, pool eller escape room. Vi holder selvfølgelig også en killer julefrokost og en fed sommerfest.

Mere om os

Efiware er et digitalt e-commerce-konsulenthus. Vores team består af udviklere og projektledere, som rådgiver mellemstore og store e-commerce-virksomheder om de bedste løsninger til deres online forretning. Vi har specialiseret os i opbygning og drift af effektive webshops. 

Vil du vide mere om, hvem vi er, og hvad vi laver, kan du med fordel læse mere på følgende sider:

Skal det være os?

Vi tager imod ansøgninger løbende og holder samtaler, når vi får potentielle matches i indbakken. Så send din ansøgning før din nabo.

I din ansøgning vil vi gerne høre mere om din baggrund, dine tidligere erfaringer og hvem du er som person. Husk også at vedsende et skarpt CV.

Alle ansøgninger bliver læst, og vi glæder os til at læse din! Så send din ansøgning til vores CTO, Casper, på [email protected]

Har du spørgsmål er du også velkommen til at skrive!

Send os din ansøgning

Step 1: Oplysninger om dig

Step 2: Din faglige profil

Det er ikke afgørende for os, at du har en uddannelse, eller at du har mange års erfaring. Vores team består af mange forskellige profiler, som komplimenterer hinanden. Dine svar giver os et indtryk af din profil, og hvordan du passer ind i vores nuværende team og opgaver.

Hvilke teknologier har du praktisk erfaring med?

Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar. Dine svar hjælper os med at vurdere, hvor og hvordan du passer ind i vores team og i forhold til vores aktuelle opgaver.
PHP
Angular
Magento
Laravel
Hvilke andre teknologier har du erfaring med? Husk niveau
Fortæl os lidt om, hvad du drømmer om at arbejde med

Step 3: Vedhæft dit CV og få sendt den ansøgning, for dælen!

Vedhæft dit CV og evt. andre relevante dokumenter