Account manager | København

Account manager for spændende IT-kunder?

Har du drive og passion for salg? Er du en ambitiøs sælger med erfaring fra IT-branchen? Så er det måske dig, Efiware leder efter.

Vil du med på en vækstrejse?

Hos Efiware løber vi meget stærkt for tiden. Vi er ved at være godt etableret i vores afdeling i København, og i den forbindelse søger vi en ambitiøs account manager, der kan se sig selv som virksomhedens potentielle Area Manager i fremtiden. Du har derfor muligheden for at spille en vigtig rolle i Efiwares fortsatte vækst.

Er du det rette match?

→ Du er sælger ud til fingerspidserne og har +3 års erfaring med salg af IT-løsninger, gerne softwareudvikling

→ Du er målbevidst og har et stort drive for at opsøge, forfølge og lukke kundesager

→ Du er serviceminded og brænder for at give dine kunder en fantastisk oplevelse

→ Du kan arbejde selvstændigt og vedholdende, men evner også at indgå i et fasttømret team

→ Du har gode formidlingsevner; du taler og skriver flydende dansk

Vi søger med andre ord en account manager med stort gå-på-mod, som er vild med at opsøge salg hos nye såvel som eksisterende kunder. Du har en god brugermæssig forståelse for IT samt et stort drive for at opsøge, forfølge og lukke kundesager.

Dine arbejdsopgaver

→ Salg af virksomhedens kerneydelser indenfor digital rådgivning, automatisering og E-commerce

→ Servicering af kunder i hele landet

→ Afholdelse af kundemøder, seminarer og webinarer

→ Kvalificering af kunder og opfølgning på leads

→ Udarbejdelse og opfølgning af tilbud og aftaler

→ Udarbejdelse af salgspræsentationer

Hvad kan vi tilbyde

→ En spændende og dynamisk arbejdsplads

→ At blive en del af et hold dygtige og passionerede kollegaer

→ En virksomhedskultur, som er præget af positivitet, fleksibilitet og entreprenørånd

→ En attraktiv lønpakke bestående af fast løn efter kvalifikationer og provision, der afgøres af dine resultater

Du kommer til at arbejde direkte sammen vores direktør, William.

Sociale aktiviteter og fredagshygge

Hver fredag skiftes vi til at stå for fredagshyggen for hele teamet. Nogle tager sin playstation med og holder FIFA-turnering, andre tager hjemmebrygget øl med til ølsmagning og andre vælger at lave noget helt tredje. En gang om måneden forsøger vi at komme ud af huset og lave noget sammen – såsom bowling, pool eller escape room. Vi holder selvfølgelig også en killer julefrokost og en fed sommerfest.

Mere om os

Efiware er et digitalt e-commerce-konsulenthus. Vores team består af udviklere og projektledere, som rådgiver mellemstore og store e-commerce-virksomheder om de bedste løsninger til deres online forretning. Vi har specialiseret os i opbygning og drift af effektive webshops. 

Vil du vide mere om, hvem vi er, og hvad vi laver, kan du med fordel læse mere på følgende sider:

Skal det være os?

Vi tager imod ansøgninger løbende og holder samtaler, når vi får potentielle matches i indbakken. Så send din ansøgning før din nabo.

I din ansøgning vil vi gerne høre mere om din baggrund, dine tidligere erfaringer og hvem du er som person. Husk også at vedsende et skarpt CV.

Alle ansøgninger bliver læst, og vi glæder os til at læse din! Så send din ansøgning til vores direktør, William, på [email protected]

Har du spørgsmål er du også velkommen til at skrive!